Forside » Sælg din bil

Hvad er min bil værd?

Få et pristjek af din bil. Vi giver dig et gratis og uforpligtende bud, som er inkl. afhentning på din adresse.

  • For at vi kan give et bud på din bil, skal der som minimum vedhæftes 3 billeder af bilen. Du må naturligvis gerne vedhæfte endnu flere billeder af bilen😊
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Sælg din bil

– helt uden problemer

Det kan være lidt af en hovedpine for privatpersoner at håndtere et salg af bil. Kritiske købere, der gør deres bedste for at finde fejl på din bil og presse din pris så langt ned som muligt. Formalia og lovgivning, du skal have styr på i forhold til forsikringer og overdragelse. Usikkerhed og dårlige nerver, når du bare gerne vil af med bilen, og ingen reagerer på din annonce.

Et salg af brugt bil behøver dog hverken at være vanskeligt eller nervepirrende, for som professionelle opkøbere står vi altid for en seriøs, sikker og værdig handel, der forløber kvikt og smertefrit. Vi har over 10 års erfaring og mange tusinde handler under bæltet. Vi har mange tilfredse kunder og fem stjerner på TRUSTPILOT. Sælg din bil til os, og kom hurtigt og trygt videre.

Når vi køber din bil, afmelder vi også nummerpladerne ved SKAT. Det vil sige, at du automatisk får eventuel overskydende betaling for forsikring og ejerafgift ind på din NemKonto.

 

Sælg din bil hurtigt – kontakt os her på siden

Vi lever af at handle på det danske brugtbilsmarked, og vi kender det ud og ind. Nederst på siden kan du indtaste dine kontaktoplysninger, bilens udstyrsversion, antal kørte kilometer og din nummerplade – så kontakter vi dig med et kvalificeret og fair bud. Det er 100 procent uforpligtende, og det er alene dig, der afgør, om du vil tage imod vores tilbud.

Vi har interesse i næsten alle slags biler fra år 2010 og frem – ja, måske endda ældre, hvis bilen er særlig. Det er både nemt, hurtigt og uden binding at udfylde formularen, og vi vil meget gerne handle med dig, hvad end du er privatperson eller bilforhandler – eller du kontakter os på vegne af en virksomhed.

 

Sælg din bil online – vi handler med hele landet

En bilhandel er i sagens natur rar at foretage ansigt til ansigt, men vi forventer ikke, du kører til Aarhus for at handle. Transaktionen klarer vi online, og vi kommer altid ud og henter bilen på din adresse et par dage efter, at handelen er faldet på plads. Uanset hvor i landet du bor.

 

Skal jeg sælge min bil til privat eller til bilforhandler?

Ved at sælge din bil til en forhandler som bilplus, slipper du for et stort papirarbejde og besværligt salg. Har du en speciel bil eller en bil med mange kilometer på tælleren, kan det være svært at sælge privat, men vi vil som bilforhandler gerne købe din bil. Overvej derfor: hvilken type bil du skal sælge, skal du have en ny, brugt bil og hvor meget ønsker du at være involveret i salget?

 

Hvordan tager jeg gode billeder af min bil?

Det er vigtigt, at din bil fremstår flot, når du viser den frem. Derfor skal den selvfølgelig være ren – både inde og ude. Når du tager fotos, så sørg for, at hele bilen er med, og at det ikke er overskyet. Gerne med lidt luft omkring. Gå ned i knæ, så bilen kommer i øjenhøjde. Bagefter kan du zoome ind på detaljer, du gerne vil vise frem. Leg også gerne med vinklen, så andre kan se bilen fra forskellige sider.

 

Sælg min bil videre – men hvem vil købe den?

Langt de fleste af de biler, vi opkøber, bliver eksporteret til udlandet. Vi har et internationalt netværk af forhandlere, som byder på din bil, når vi har overtaget den. Mange af danskernes foretrukne modeller er i høj kurs i andre lande, hvor der er færre af dem. Derudover har dét, der gør en bil svær at sælge i Danmark, mindre betydning andre steder i Europa, hvor mekanikerlønninger er lidt nemmere at overskue. Derfor gør det ikke noget, at din bil har mange år, kilometer eller småskader på bagen.

 

Hvor meget er min brugte bil værd?

Det kan være svært at vide, hvor meget din bil kan blive solgt for. Hvad du kan få, afhænger især af bilens alder, antal kilometer, stand og hvad lignende modeller er udbudt til hos forhandlere og private. Undersøg derfor dette, inden du går i gang. Skal du hurtigt af med den, skal du prissætte den billigt. Du kan muligvis få en bedre pris hos bilforhandleren, men så kræver det typisk, at du køber en anden bil samtidig.

 

Hvad vil I gi’ for den? – Sådan udregner vi din pris

Vores bud tager altid udgangspunkt i den danske handelspris. Vi finder prisen ved at sammenligne din bil med 5-10 andre biler af samme model og årgang, og så finder vi gennemsnitsprisen og trækker de fem procent fra, som man normalt opnår i rabat ved ren handel. Så fratrækker vi yderligere tre procent i klargøringsgebyr. Herefter har vi eksportfradraget på 15 procent – eller minimum 8.500 kroner for personbiler og 4.500 kroner for varebiler, som SKAT tager, når vi eksporterer bilen.

Når alt dette er trukket fra, har vi afgiften på din bil. Det er gennemsigtigt hele vejen igennem, og vores fortjeneste skal hverken findes i krejl eller kræmmeri – men i rendyrket udbud og efterspørgsel på de forskellige brugtbilmarkeder i Europa.

Se vores video, i forhold til hvordan vi regner os frem til vores bud her

 

Kan jeg få mere for den andre steder?

Måske. Hvis din bil er eksportegnet, og det vil sige, om der er et marked for den i udlandet, vil du sandsynligvis kunne få den bedste pris hos os. Får du tilbudt en bedre pris i bytte hos en forhandler, bliver differencen nok udlignet andetsteds i handlen.

Du kan også være heldig at opnå en højere pris ved at sælge bilen privat, men det er langt fra sikkert. For eksportegnede biler vil det altså stort set altid bedst kunne svare sig at handle med os. Vi har hverken ekstra mellemled eller forskellige salærer, der fordyrer handlen for os begge, når vi sælger bilen videre.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af bil?

Hvis du inkluderer din gamle bil i en handel, er der god mulighed for, at du får en bedre pris for din nye bil. Her skal du være opmærksom på flere ting. En prøvetur i den nye bil er helt klart oplagt, så du kan mærke, om bilen føles lige så god, som den ser ud. Vær opmærksom på lyde og om bilens dele virker, som de skal. Kend dine behov for din bil: taler vi bykørsel, til at pendle eller til kørsel på landet? Husk, at du en dag også skal sælge den igen. Hos bilplus kan du få et kvalificeret og fair bud på din bil. Kontakt os her på siden.

 

Hvordan sælger jeg min bil til eksport?

Det er et relativt omfattende og kompliceret stykke papirarbejde, der skal til, før du kan eksportere din bil til udlandet, og der er mange usikkerheder forbundet med det. Det undgår du, hvis du sælger din bil direkte til os.

Er du interesseret i at handle med os, udfylder du bare formularen, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud. Er du tilfreds med vores bud, sender du registreringsattest og kontonummer til os, så kommer vi et par dage senere og henter din bil. Vi laver en elektronisk straksoverførsel til din konto, inden vi kører væk med din bil.

Du kan læse mere om eksport af biler her

 

Sælg bil til bilplus.dk uanset, hvor du bor

Sælg bil hurtigt til Bilplus ved at sende en e-mail til kontakt@bilplus.dk. Så giver vi et bud og hvis du accepterer, overfører vi pengene til dig. Når du har modtaget pengene, kan du forvente, at vi holder i din indkørsel i løbet af 2-3 timer for at hente bilen, uanset hvor i landet du er bosiddende. At sælge sin bil, bliver altså en nem opgave, når du handler med os. Vi har mere end 10 års erfaring med eksport af biler fra Danmark. Vi arbejder effektivt og eksporterer mange biler hver eneste måned. Overvejer du derfor at lade os opkøbe din bil, så find vores kontaktoplysninger her. Indhent et tilbud i dag og bliv klogere på, hvor nemt det er at sælge din bil til os.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk