FAQ
Hvem ejer bilen?
Det gør leasingselskabet og du registreres som bruger. Det er ikke lovligt at være både bruger og ejer af en bil der flexleases.
Når kontrakten udløber, har leasingtager pligt til at anvise en køber – med gyldigt CVR nummer – til aftalt restværdi. Vi hjælper naturligvis med salg af bilen gennem vores store netværk. Du har også mulighed for at tegne en ny leasingaftale til den nedsatte værdi.
Hvor lang tid løber en aftale?
Vi laver aftaler mellem 1 og 36 måneder. En typisk aftale er 12 eller 24 måneder.Om det kan betale sig, at tegne en ny aftale efter 12 måneder, afhænger af størrelsen på afgiften. Faldet i afgift skal være større end omkostningerne ved at tegne en ny aftale.
Hvad gør jeg når aftalen udløber?
Der er tre muligheder
• Du anviser en køber til den aftalte restværdi
• Vi laver en ny aftale til dig på baggrund af den nedskrevne værdi.
• Vi hjælper dig med at sælge bilen gennem vores store netværk i hele Europa.
Kan jeg selv finde bilen?
Du er meget velkommen til selv af finde bilen og overlade forhandling og hjemtransport til os. Vi har stor erfaring i handel med biler i hele Europa og sender altid vores egen velkvalificerede medarbejder afsted for at hente bilen. Her sørger vi for en grundig gennemgang af bilen, så den er som forventet når du modtager den.
Skulle bilen ikke leve op til forventningerne, rejser vi hjem igen og det har ikke kostet dig noget. Vi anbefaler dog altid at have et alternativ klar, vi kan køre til med det samme.
Betyder bilens alder noget?
Faktoren for beregning af periodeafgiften er afhængig af bilen alder jf. nedenfor:
0 – 3 måneder 2%
4 – 36 måneder 1%
Mere end 36 måneder 0,5%
Afgiften beregnes på baggrund af bilens første indregistreringsdato og som det fremgår, mest fordelagtigt når bilen er mere end 36 måneder.
Er service og reparation inkluderet?
Nej, du afholder selv omkostninger til reparation og service.
Herudover er det også i din interesse, at bilen fremstår bedst muligt, idet du skal anvise en køber efter aftalens udløb og hæfter for differencen, såfremt restværdien ikke opnås.
Må andre bruge bilen?
Ja. Du skal dog sikre, at vedkommende du overlader førerretten til lovligt kan føre bilen, og overholder de vilkår din forsikring angiver.
Er der kilometerbegrænsninger?
Nej, vores aftaler indgås uden kilometerbegrænsning.
Du skal være opmærksom på, at din restværdi afspejler dit kørselsbehov, ellers kan du ende med en ekstraregning, hvis restværdien er lavere end et salg kan indbringe.
Hvordan bliver jeg godkendt til leasing?
• Du skal have fast bopæl i Danmark.
• Have positiv formue, og ikke være registreret i RKI.
• Have en indkomst der svarer til 2 x bilens indkøbspris ex. moms og afgift.
• Du skal være minimum 23 år gammel.
Der er altid tale om en individuel vurdering, så kontakt os for en drøftelse.
Hvem forsikrer bilen?
Det er altid dig som bruger der tegner ansvar- og kaskoforsikring på den leasede bil. Præmien er typisk lavere på flexleasede biler, da forsikringsselskabet alene forsikrer bilens værdi uden afgift.
Hvem betaler den årlige grønne afgift?
Det er dig som leasingtager og bruger af bilen der betaler grøn ejerafgift og dette er derfor ikke indeholdt i leasingaftalen. Opkrævningen sendes direkte til brugeren.
Skulle ovenstående ikke besvare dine spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.